• -kopi
  • Egmont V
  • laeringsbeviser

  • Geberit A/S

    Vi har samlet nogle af de mange gode historier om arbejdet med OCN metoden.


    Jeppe - fra skoletræt til mesterlære

    I folkeskolen havde Jeppe det svært: Han var stærkt ordblind, oplevede mobning og havde meget svært ved at indgå i sociale sammenhænge. I dag er Jeppe i mesterlære hos virksomheden Geberit A/S i Lystrup. Jeppe er en sand succeshistorie og et synligt bevis på, hvad der kan ske, når OCN metoden udfoldes i praksis. Inden Jeppe startede i praktik var han igennem forskellige OCN forløb i den lokale ungdomsklub. Her blev han inden for trygge rammer udfordret og fik blandt andet ansvaret for at stå for et arrangement for andre unge i klubben. Jeppe fik synlige beviser på sin læring og blev klar til praktik via følgende OCN forløb: ”Praktik i detail”, ”Projektbutikken”, ” Job, Skole, Hverdag” og ”Generelle arbejdsmarkedsfærdigheder og Facility Services ”.



    Poul Juul Jørgensen, intern salgschef i Geberit A/S, var på udkig efter en ny praktikant. I den forbindelse kom han i kontakt med ”Ung i Erhverv” i Aarhus, der præsenterede ham for Jeppe, der snart efter startede i en måneds praktik i virksomheden. Praktikken blev efterfulgt af en toårig EGU og i dag er Jeppe i mesterlære hos Geberit A/S.

    Hos Geberit A/S flyttede de fokus fra Jeppes ordblindhed til hans store styrke: Evnen til at huske tal. Evnen til at huske viste sig hurtigt værdifuld, når der skulle plukkes ting på lageret og med Jeppes evne til at huske, skabe struktur og pakke varerne ordentligt, fik hele lageret et løft. Jeppe var allerede efter et halvt år hos Geberit A/S blevet til en uvurderlig medarbejder, der var i stand til at oplære vikarer på lageret.

    Selvom Jeppe stadig har nogle sociale udfordringer, fungerer han godt på arbejdspladsen, er en vellidt kollega, der indgår på lige fod som alle andre. Han er blevet en vigtig ressource, der kan noget andre ikke kan.

    Geberit A/S ønsker at udvise ansvar i samfundet generelt og i lokalsamfundet i særdeleshed. Derfor er det også naturligt for virksomheden at få en som Jeppe i praktik, da han er med til at synliggøre virksomhedens CSR profil.




    Solvejg Thorup, intern sælger hos Geberit A/S, fortæller om, hvordan det er at arbejde i en virksomhed, der tager socialt ansvar:
    ”Geberit A/S er en virksomhed, som jeg er stolt af at være en del af. Vi har en gensidig respekt for hinanden og alle indgår på lige fod i hverdagen.

    Geberit A/S har fokus på medarbejdernes positive kompetencer. Man får succesoplevelser og en af sidegevinsterne ved det er, at man får nemmere ved at løse de opgaver, der rummer større udfordringer. Det positive fokus danner rammerne om hele kulturen på Geberit A/S og sikrer stor arbejdsglæde. ”
  • Drama med motivation og mening, STU Norddjurs



    På STU Norddjurs i Grenaa har man fokus på at evaluere og dokumentere elevernes læring. Det sker ved at bruge OCN metoden, der kort fortalt er en metode, der anerkender og validerer uformel læring. Eleverne på STU Norddjurs arbejder for tiden ihærdigt på at blive klar til at vise forestillingen ”Nede Mette” i uge 14.
    Stykket er en underholdende fortælling krydret med musik og er resultatet af et unikt tværfagligt samarbejde på STU Norddjurs. Når der arbejdes med tværfaglige projekter, bruger man OCN metoden, der er et effektivt redskab til at skabe differentieret undervisning. OCN metoden hjælper, da den møder den enkelte elev, der hvor han/hun er.

    Leder af STU Norddjurs Anders Rask Jensen fortæller: ”OCN er en meget anvendelig metode til at skabe synlige læringsmål og sammenhæng mellem undervisningspraksis og uddannelsesplanernes mål.” STU Norddjurs målgruppe er meget forskellig i forhold til kognitivt niveau, motivation og interesser og derfor hjælper OCN metoden med at målrette undervisningen til den enkelte og samtidig muliggøre en samlet undervisning.
    Mange af eleverne kan have svært ved at finde motivationen, når de skal modtage undervisningen, da de ikke kan se nogen mening med det. Her gør OCN metoden en forskel, da det bliver tydeligt for eleverne, hvorfor de skal have den konkrete undervisning.

    I forbindelse med dramaprojektet ”Nede Mette” har brugen af OCN metoden været en væsentlig faktor i forhold til at skabe mening – og dermed også motivation – for den enkelte elev. Netop fordi man ved at bruge OCN metoden kan møde den enkelte elev i øjenhøjde, skaber det succesoplevelser. De mange positive oplevelser i dramaforløbet bliver til en samlet succes, der er med til at styrke elevernes fællesskab.

    En af STU Norddjurs elever fortæller begejstret om dramaforløbet og OCN metoden, at hun oplever at lære meget og om hvor sjovt det er, at de får at vide, at de er gode til noget. Hun nyder at være sammen med sine kammerater på skolen og glæder sig til at få sit OCN bevis overrakt af borgmesteren.

    Dramaforløbet afsluttes d. 28. april 2017, hvor borgmesteren i Norddjurs Kommune Jan Petersen overrækker OCN beviser til de unge, der har været en del af dramaforløbet på STU Norddjurs. Læs mere om OCN metoden i vedhæftede pressemeddelelse.
  • Dokumenteret progression gør en forskel, STU Norddjurs



    Hos STU Norddjurs arbejder man blandt andet med psykisk og fysisk handicappede elever, der som regel også er kognitivt svage. OCN metoden er et væsentligt redskab i det daglige arbejde og særligt OCN programmet ”Personlig Progression” har vist sig at gøre en forskel for både elever og undervisere. Metoden sættes i søen efter, at underviserne har brugt det første halve år på at lære eleverne at kende og skabe tryghed for dem. OCN står for Open College Network og er en metode til at identificere, validere og dokumentere uformel læring.
    Med OCN programmet ”Personlig Progression” er det muligt at dokumentere progression inden for helt basale færdigheder, da metoden opsamler og dokumenterer de resultater, der skabes sammen med borgeren. Det sker uanset læringens kompleksitet og tempo og dokumenterer og anerkender selv de helt små fremskridt.

    Al læring har værdi

    Mange vil måske spørge sig selv om, hvorfor man skal dokumentere læring hos mennesker, der ikke er bevidste om, at de får dokumenteret deres progression og derfor heller ikke forstår det bevis, de får på deres læring. Hos STU Norddjurs er man imidlertid slet ikke i tvivl om værdien af at dokumentere borgernes fremskridt. De allerførste tegn på bevidst kommunikation og evnen til at være en del af noget er lige så værdifuldt at dokumentere og anerkende som alle andre former for læring.

    OCN programmet ”Personlig Progression” skaber også værdi for de pårørende, der finder det særdeles givende at kunne se progressionen dokumenteret. Derudover lettere det arbejdet for de institutioner, som borgerne er i kontakt med, da det bliver tydeligt for alle parter, hvordan den enkelte borger har det og gør det lettere at målrette indsatsen i forhold til hans/hendes behov. Sidst men ikke mindst er der borgere, der er i stand til at modtage og forstå feedback og derfor har stor glæde af at kunne se deres egen progression dokumenteret.

    Kommunikation og glæde

    Hos STU Norddjurs har man holdet ”Lille C”, der består af tre elever mellem 18 og 21 år, der alle arbejder med Personlig Progression. En af eleverne er en ung kvinde, S.M., på 20 år, der er diagnosticeret med kromosomfejlen dværgvækst. Da hun startede på STU Norddjurs havde hun stort set intet talesprog og kommunikerede med tegn-til-tale (TTT). Hun var indelukket og havde kun få kommunikative ressourcer, hvilket medførte at hun hurtigt blev overstimuleret, udadreagerende og selvskadende.

    Underviserne på STU Norddjurs gik derfor i gang med OCN forløbet ”Udvikling og kommunikation”. Det blev et struktureret arbejde, der strakte sig over halvandet år og strukturerede hverdagen for S.M. ved at have fokus på tanker, tillid, tryghed, fællesskab, leg og humor. Fokusområderne gjorde, at det blandt andet blev muligt at observere og dokumentere progressionen hos S.M. fx inden for kommunikation. OCN metoden gjorde det muligt for underviserne på STU Norddjurs at hjælpe S.M. til at få en basal viden, som hun fremover kan benytte og dermed udvikle sig gennem.

    I dag trives S.M. i en struktureret hverdag og hun deltager i fællesskabet gennem tale, mimik, kropssprog og humor. Hendes udviklede kommunikationsevner har givet hende mulighed for at udtrykke sig med andet og mere end TTT, så alle omkring hende nu forstår hende. På STU Norddjurs kan man tydeligt se fremgangen hos S.M. og oplever hende som mere kommunikerende og gladere.
  • STU Norddjurs styrker elevernes demokratiske bevidsthed

    Langt de fleste af os tager det som en selvfølge, at vi har indflydelse på vores eget liv og hverdag. Andre skal klædes på til at blive selvbestemmende. Her gør STU Norddjurs et stort arbejde for de af deres elever, der pga. fysiske og psykiske handicaps er udfordrede i forhold til at være selvbestemmende. Det sker ved at tilbyde undervisning i faget medborgerskab med henblik på at styrke elevernes viden om samfundet samt om deres egne rettigheder, ansvar og pligter.

    Hos STU Norddjurs ønsker man at støtte eleverne til at blive bevidste om, hvad det vil sige at lave i et demokratisk samfund. Undervisningen tager udgangspunkt i Socialstyrelsens undervisningspakke i medborgerskab, der udkom i 2013 og henvender sig til unge med psykiske funktionsnedsættelser. STU Norddjurs anvender generelt materialet som det bliver lagt op til at gøre, men har i flere tilfælde justeret materialet, så det passer specifikt til de forskellige elevgrupper. Man har gennemgående fokuseret på, at eleverne skal blive i stand til at forstå og agere inden for områderne: Indflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.




    Hos STU Norddjurs arbejder man med OCN metoden. OCN står for Open College Network og er en metode til at identificere, validere og dokumentere uformel læring. Undervisningspakken i medborgerskab er OCN verificeret og derfor spiller OCN metoden også en væsentlig rolle i medborgerskabsundervisningen. STU Norddjurs har i deres undervisning inddraget forskellige perspektiver på medborgerskab som fx, hvordan man kan få indflydelse politisk og personligt, hvordan man deltager i det arbejdende fællesskab og hvilke krav, pligter og rettigheder, der er forbundet med at være en del af det demokratiske samfund. Det har været altafgørende, at undervisningen styrker elevernes oplevelse af at være en del af samfunds-fællesskabet og har derfor taget udgangspunkt i elevernes egne liv, viden og erfaringer.

    Hos STU Norddjurs oplever man, at eleverne ved at få indsigt i at deres rettigheder som samfundsborgere kan relatere det til deres egne liv og på den baggrund får personlige succesoplevelser. Her viser OCN metoden sig som et alsidigt evalueringsredskab, der bringer elevernes udviklingspotentiale i spil. Det er i den forbindelse en stor fordel, at OCN metoden tager hensyn til elevernes kognitive udviklingstrin og gør det muligt at møde den enkelte der, hvor han/hun er. Dermed imødekommer OCN metoden, at læringen finder sted i både bredden og dybden.

    OCN metoden er blevet anvendt som evalueringsredskab i slutningen af undervisningsforløbet i form af en prøve. Prøven er tilpasset den enkle elev og matcher samtidig Socialstyrelsens undervisningspakke. Den individuelle tilrettelæggelse har betydet, at eleverne har taget prøven ud fra deres forudsætninger og derfor har eleverne enten besvaret spørgsmålet skriftligt eller via en samtale, hvor en OCN vejleder har skrevet elevernes svar ned. Den fleksible tilgang til afviklingen af prøverne flytter fokus fra elevernes begrænsninger og handicap og sætter i stedet for elevernes læring i centrum.

    STU Norddjurs lægger stor vægt på at evaluere og dokumentere elevernes læring, hvilket sker ved hjælp af OCN metoden. Alle eleverne rummer evner, ressourcer og kompetencer, der er brugbare for dem personligt og på længere sigt i forhold til at komme videre med enten uddannelse eller beskæftigelse. Anerkendelsen af disse egenskaber resulterer i, at alle elever fra STU Norddjurs forlader stedet med et personligt kompetencebevis, der dokumenterer elevens læringsforløb. Det skaber glæde og stolthed for både eleverne og deres pårørende og er desuden brugbart, når der skal søges beskæftigelse eller optag på uddannelse.
  • Drømmen om uddannelse blev til virkelighed, STU Viborg

    Morten er en ung fyr, der drømmer om at uddanne sig til Social- og Sundhedshjælper. For et par år siden gik han i gang med uddannelsen, der skulle gøre drøm til virkelighed, men blev undervejs i forløbet erklæret ikke-uddannelsesparat og stoppede derfor med at studere.

    Morten, der bl.a. er diagnosticeret med generelle indlæringsvanskeligheder, blev herefter visiteret til STU Viborg. Ønsket om at blive Social- og Sundhedshjælper eller alternativt Pædagogisk Assistent var dog stadig intakt. Derfor blev de langsigtede mål med STU at arbejde hen imod at gøre Morten enten arbejdsmarkedsparat, så han ville kunne varetage et ufaglært medhjælperjob på et plejehjem (evt. på fleksjobvilkår) eller endnu bedre at støtte ham til at blive uddannelsesparat.

    STU Viborg har sammen med andre STU organisationer og OCN Danmark taget initiativ til udviklingsforløbet Projekt Rød Tråd, der på en enkel måde skal gøre det tydeligt, hvad den unge har lært i løbet af sin uddannelse og sine praktikker. Her er OCN-metoden guld værd, da den dokumenterer læringen skridt for skridt og gør det muligt at give den unge beviser på, hvad han/hun kan. OCN beviserne kan være med til at bane vejen for den unges videre uddannelse og vej ud på arbejdsmarkedet.


    Illustration: Jimi Holstebro (www.jimiholstebro.dk)

    Mortens forløb startede med undervisning på skolen, hvor man benyttede forskellige OCN læringsforløb med fokus på basale arbejdsmarkedsfærdigheder som ”Mødestabilitet og orden”, ”Fremtoning og tilstedeværelse”, ”Sprog og kommunikation”, ”Rammer, regler og fokus” samt ”Personlig hygiejne på arbejde”. Herefter kom Morten i 3 måneders praktik i en SFO, hvor han dokumenterede sin læring gennem OCN-forløbet ”Praktik i SFO”. Han var dog stadig mest interesseret i ældrepleje, så der blev efterfølgende etableret et møde med en studievejleder på Social- og Sundhedsskolen for at lave en plan over, hvad der skulle til, hvis Morten skulle optages på uddannelsen igen.

    Det blev aftalt, at Morten skulle tilegne sig viden gennem et intensivt praktikforløb og derefter søge ind på uddannelsen, når både praktikvært og UU-vejleder vurderede, at han var blevet uddannelsesklar. Derfor kom Morten i praktik på et plejehjem. Efter en lang indkøringsperiode kom han op på at arbejde 37 timer om ugen med skiftende vagter. I løbet af det år praktikken varede fik han hele teorien til Social- og Sundhedshjælperuddannelsen ind under huden via det konkrete, praktiske arbejde på plejehjemmet.

    Læringen foregik skridt for skridt og STU Viborg havde aftalt med praktikstedet, at OCN skulle være en integreret del af Mortens praktik. Derfor blev der afsat en time om ugen, hvor Morten sammen med en medarbejder fra plejehjemmet gennemgik, hvad han lærte undervejs og dermed kunne dokumentere den læring, der fandt sted gennem OCN-forløbet ”Praktik i ældreplejen”.
    Praktikken blev i den grad en succes: Praktikstedet så, at der var potentiale i Morten, og Morten fik bekræftet sit uddannelsesønske. I februar 2017 er Morten igen startet på uddannelsen som Social- og Sundhedshjælper – denne gang med viden om, at han kan koble al teori op på praktisk erfaring. Erfaringerne fra praktikken på plejehjemmet og STU-forløbet har sikret, at Morten fremadrettet får den helt rigtige støtte undervejs i sin uddannelse.
  • Personlig Progression, Aarhus Kommune

    Voksenhandicap i Aarhus Kommune er en af de organisationer, der bruger OCN programmet ”Personlig Progression” i deres daglige arbejde med borgere med multiple handicap, autismespektrum forstyrrelser og generelle funktionsnedsættelser. OCN er en metode, der dokumenterer den pædagogiske indsats.

    Metoden gør en stor forskel og bruges til gavn for såvel de berørte borgere som de medarbejdere, der er i daglig kontakt med dem, da udviklingen dokumenteres skridt for skridt. Det skaber ikke blot fremgang for borgeren, men gør det endvidere muligt at sætte klare og realistiske mål og herigennem dokumentere, at arbejdet lønner sig for alle parter. Som medarbejder oplever man, at den detaljerede målsætning gør en forskel i arbejdet og kan desuden hjælpe med, at man kan holde hinanden oppe på det fastlagte mål.

    En af de mange gode historier om en borger, der har haft glæde af OCN programmet ”Personlig Progression” er historien om Mette (navnet er ændret efter ønske): Mette er en yngre kvinde med svære multiple funktionsnedsættelser. For et par år siden var hun ikke i stand til at opholde sig i samme rum som andre uden at hvine højt og på den måde ytre sit ubehag ved situationen. Utrygge rammer resulterede i at hun blev både selvskadende og udadreagerende.

    I dag er historien en helt anden: Mette har fra begyndelsen været glad for musik og ville gerne være en del af de musikaktiviteter, som er en del af det tilbud hun indgår i. Her kommer der hver uge en musikterapeut, der laver nogle aktiviteter sammen med borgerne på stedet. Man besluttede derfor, at der skulle arbejdes hen imod, at Mette kunne deltage i det, der tydeligvis interesserede og glædede hende: Musikken.

    I kraft af at Mette har multiple funktionsnedsættelser var det nødvendigt med at planlægge vejen hen til det endelige mål i mange små skridt. Her er OCN programmet ”Personlig Progression” ideelt, idet man kan bruge det til at dokumentere selv de mindste skridt på vej mod det endelige mål. Man arbejde derfor med OCN læringsforløbene ”At være en del af noget” og ”Mødeoplevelser”. Det blev den detaljerede målsætning, der kom til at gøre en stor forskel for Mette. Efter et halvt år var der fremgang at spore, da Mette nu var i stand til i mindre omfang at deltage i musikaktiviteterne.

    De mange små skridt blev samlet set et stort skridt og i dag treethalvt år efter, er Mette både i stand til at deltage i musikaktiviteterne og til at opholde sig i stedets kantine sammen med op til 80 andre.
  • Voksenhandicap Aarhus Kommune

    OCN METODEN DOKUMENTERER DET MÅLRETTEDE ARBEJDE MED BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

    Voksenhandicap i Aarhus Kommune har en bred vifte af tilbud til handicappede personer og deres familier. Et af tilbuddene er særligt rettet til borgere med autisme og voldsomt udadreagerende adfærd.
    Normeringen er her som oftest en til halvanden og der er med andre ord tale om borgere med et stort støttebehov. Derfor er det en fordel for medarbejderne, at have meget strukturerede arbejdsmål, da det ikke alene støtter dem i deres daglige arbejde men også styrker samarbejdet med de relevante myndigheder. Voksenhandicap i Aarhus Kommune anvender OCN metoden i deres daglige arbejde. Metoden fungerer som et godt redskab, når arbejdet med borgerne skal dokumenteres.

    I kraft af at der er tale om borgere, der kræver mange ressourcer kan der i perioder være brug for at søge ekstra støtte til dem. Her er den detaljerede planlægning af mål og rammer altafgørende, da det kan være med til at skabe afgørende forandring for borgeren og ikke mindst medvirke til at synliggøre over for omverdenen, at en struktureret og målrettet indsats styrker borgerens udvikling.

    Den detaljerede arbejdsindsats er blandt andet med til at højne argumentationen, når der skal søges om ekstra støtte til en person over en afgrænset periode. Myndighederne kan sort på hvidt se, at det rent faktisk lønner sig med en målrettet arbejdsindsats og se hvilken forskel det kan gøre for den enkelte. En forskel der dokumenteres kan bevise, at selv borgere med et stort behov for støtte rent faktisk kan flyttes.