Hvordan sættes der point på OCN’s læringsresultater?
1 OCN-point vurderes at være lig med 10 timers læring for en person uden nogen form for indlæringsudfordringer. De enkelte læringsresultaters point er således fastsat efter, hvor længe det vurderes at lære de tilhørende bedømmelseskriterier. Selvom om noget er blevet vurderet til at tage 10 timer at lære, må man i praksis gerne være 20 timer om at lære, men det udløser stadig kun 1 OCN-point
VALIDITET
Det er vigtigt for os at sikre, at metoden bliver overholdt og vi har derfor et tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere.
VALIDITET I PROGRAMMER OG LÆRINGSRESULTATER
VALIDITET I DEN ENKELTES LÆRING
Når en deltager har gennemgået et OCN-forløb og deres læring er dokumenteret i henhold til metoden, går en godkendelsesproces i gang. Hos organisationen, som har forestået dokumentationen og læringen, godkendes en deltagers OCN-forløb af vedkommendes vejleder.
Herefter kvalitetssikres materialet af organisationens Interne Koordinator (IK) – der skal som en regel foretages stikprøver på min. 33% af deltagerene i en gruppe.
Herefter kvalitetssikrer vi materialet hos OCN. Vi tager stikprøver af min. 20% af de deltagere organisationen ønsker læringsbeviser til.
Når de 3 trin i godkendelsesproceduren er gennemført, kan deltageren få overrakt sit læringsbevis.
NIVEAUER OG POINT
DU KAN ARBEJDE MED OCN PÅ FLERE NIVEAUER
VALIDITET I PROGRAMMER OG LÆRINGSRESULTATER
Niveau 1 / Støttet
Deltageren skal have kendskab til emnet, kunne udføre simpel praksis under løbende vejledning. Nedenstående ord bruges i bedømmelseskriterierne på niveau 1: Nævne, identificere, vælge, optegne, navngive, gengive
Niveau 2 / Selvstændigt
Deltageren skal i forhold til et givent emne selvstændigt kunne anvende og udføre. Nedenstående ord bruges i bedømmelseskriterierne på niveau 2: Beskrive, forklare afgrænse, illustrere, diskutere, definere, undersøge, demonstrere
Niveau 3 / Uafhængig
Deltageren skal mestre en opgave/emne og selvstændigt kunne bygge videre på praksis. Nedenstående ord bruges i bedømmelseskriterierne på niveau 3: Analysere, evaluere, sammenligne og nuancere, konkludere og opsummere, beherske, undersøge kritisk
Niveau for Personlige Færdigheder
Dette er et særligt program i OCN-regi og bruges til at dokumentere læring og progression hos borgere med særlige behov. Læringen deles i endnu mindre bider end ellers, men giver stadig mulighed for at deltagerne kan få et OCN-bevis.
KOM GODT I GANG MED OCN
Er din organisation interesseret i at anvende OCN- metoden til at dokumentere og validere kompetencer og læring?
OCN opstart og aftale
Der holdes et møde med din organisation og OCN Danmark. Her lægges en plan for hvordan I kommer i gang. Der tages højde for organisationens størrelse og jeres ønsker til i hvilket omfang I vil implementere OCN. Der udarbejdes en licensaftale, som giver din organisation adgang til OCN-databasen og brugen af programmerne, der kan arbejdes med.
Licensen betales en gang om året.
Uddannelse af OCN-vejledere
Alt efter en organisations ønsker og muligheder, sendes en givent antal medarbejdere på OCN-vejlederkursus. På dette 2 dages kursus bliver du som medarbejder klædt på til at kende og anvende OCN som metode. Du vil efter kurset være i stand til at
udforme OCN-læringsforløb tænkt ind i din egen dagligdag. Du får desuden en grundig indføring i OCN’s database og bliver fortrolig med at bruge databasen som redskab til at udforme specifikke læringsforløb til de borgere, du arbejder med til hverdag. Derudover lærer du, hvordan du dokumenterer læringen.
Uddannelse af Intern Koordinator (IK)
Hver organisation vælger min. én uddannet OCN vejleder, der skal fungere som organisationens Interne Koordinator, der varetager den interne kvalitetssikring i organisationen og de koordinerings opgaver, der måtte være i relation til OCN. Alt afhængigt af organisationens størrelse kan det være en fordel af have flere IK’ere.
For at blive certificeret IK’er skal du deltage i et 1 dages kursus hos os, hvor IK’erens rolle og funktioner gennemgås og hvor du får mulighed for kvalificeret sparring med andre IK’ere og med os fra OCN.